Studio Vium blev stiftet 1. august 2022, og beskæftiger sig med bygningsarkitektur og planlægning med afsæt i følgende agenda:

STEDET

Ethvert vellykket bygningsværk forstår det sted og de omgivelser, som det er placeret i. Det tilpasser sig sine omgivelser, og lader disse afspejle sig i bygningens udformning og materialevalg på en ydmyg måde.
Bygninger skal i højere grad tilpasse sig det sted, hvor det er placeret, fremfor at promovere sit egen programmatiske ideal. Et vellykket bygningsværk vil dermed ikke blot i sig selv være en gevinst for stedet, men vil også få de omkringliggende bygninger til at fremtræde i et nyt lys.

HISTORISK KONTEKST

Menneskets historie er lang, og vi er ‘blot’ den seneste forgrening på et meget stort træ. Vores bidrag til til denne historie er vigtigt! For at dette bidrag bliver vellykket, så skal vi forstå den historiske kontekst, som vi byggeri. Denne forståelse har væsentlig indvirkning på udformning af ny bygningskunst, som dermed opnår historisk forankring. Det gør nye bygningsværker mere robust og levedygtigt allerede fra sin spæde udformning, og giver dem større mulighed for at blive en del af den fremtidige historie på lang sigt.
Også i valget af materialer, byggeskik og byggemetoder spiller den historiske kontekst en rolle. En forståelse af disse aspekter har indflydelse på valg af materialer og metoder, særligt i renoveringer og transformationer, men også når der bygges nyt.

UDVIKLING OG FORSKNING

Den stedspecifikke arkitektur udarbejdet i en forståelse af den historiske kontekst, er ikke en modsætning til ny teknologi, materialer og byggemetoder. Disse skal i høj grad bidrage til løsning af byggetekniske problematikker og bæredygtighedsmæssige tiltag. Der skal foretages konkrete vurderinger fra sag til sag, hvorvidt gamle metoder skal reintroduceres, gældende praksis skal revurderes eller om der skal anvendes helt nyt materialer og fremgangsmåder.
Fælles for nye tiltag må dog være, at de bidrager til løsningen af klimakrisen, så både menneskets sociale, miljømæssige og økonomisk aspekt understøttes i en bæredygtig udvikling.